143A8687-scaled-1024×683

Bedre forhold i Rwandas miner

Minearbejdere i Rwanda har opnået markante forbedringer såsom minimumsløn, pensionsordninger og mindre farlige arbejdsforhold. DTDA's partnere i Rwanda har kæmpet under jorden og ved forhandlingsbordene for at opnå resultaterne.
28-årige Musabyemaria Liberatha fortæller, at hun tidligere fik en meget lav løn. I dag har hun en rigtig ansættelseskontrakt med fast løn og sundhedssikring. Foto: Hakizimana Althur

Hverdagen for minearbejdere i Rwanda kan være særdeles barsk. Derfor støtter DTDA – Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde med midler fra EU Rwandas fagbevægelse i at sikre bedre arbejdsforhold til landets minearbejdere. Indsatsen har allerede efter blot to år skabt mærkbare resultater. Forbedringerne er kommet, fordi Ulandssekretariatets partnere, hovedorganisationen CESTRAR og minearbejderforbundet REWU, har kæmpet for at opnå resultater ved forhandlingsbordene.

Som en del af indsatsen har CESTRAR sammen med minearbejderforbundet REWU forhandlet med bl.a. mineselskaber, myndigheder og arbejdsgiverforeningen for mineselskaber i Rwanda.

Alene i 2025 har REWU underskrevet overenskomstaftaler med forskellige mineselskaber, som har gavnet over 7.000 arbejdere, der gennem aftalerne har fået sikret skriftlige ansættelseskontrakter, pensionsordninger og andre rettigheder – bl.a. betalt barsel.

Bedre trivsel for minearbejderne og lokalsamfundet

”Det har krævet adskillige forhandlingsmøder og dialoger, hvor de positive effekter af en virksomhedsbaseret minimumsløn er blevet tydeliggjort – herunder øget produktion, bedre trivsel for minearbejdere og deres familier samt for lokalsamfundene omkring minerne, forbedrede skatteindtægter og en mere retfærdig indkomstfordeling, der bidrager til landets udvikling,” siger formand for REWU, Andre Mutsindashyka.

Efter pres fra fagbevægelsen har Rwanda desuden for nylig revideret minelovgivningen i et forsøg på bl.a. at komme illegal og farlig minedrift til livs. Samtidig arbejder fagbevægelsen for, at regeringen ratificerer ILO-konvention C176 og dermed gør den til gældende lovgivning, hvilket vil indføre bindende minimumsstandarder for sikkerhed og sundhed i minerne, herunder forebyggelse af arbejdsulykker, sikkerhedsprocedurer og tilsyn.

33-årige Mukandayambaje Seforoza er minearbejder og mor til tre. Hun fortæller, at arbejderne tidligere selv måtte købe deres beskyttelsesudstyr. Men med fagbevægelsens indsats hører det fortiden til. “Antallet af arbejdsulykker i vores mine er faldet markant, siden lokale fagforeningsafdelinger begyndte at gå i dialog med arbejdsgiveren,” siger hun. Foto: Hakizimana Althur