Om arbejdsmarkedskonsortiet

3F, Ulandssekretariatet, og Dansk Industri gik i 2017 sammen i et konsortium for at udnytte erfaringerne fra den danske model til at støtte forbedring af vilkårene på arbejdsmarkedet i udviklingslandene.

DSC00505(1) edit2

Danmark har en gammel, velprøvet og succesfuld opskrift på et velfungerende arbejdsmarked, hvor både fagbevægelse og arbejdsgivere bidrager til samfundets velstand og den enkeltes velfærd. Udgangspunktet er, at vi er stærke, ligeværdige parter, som sidder ved samme bord - men på hver sin side.

På trods af grundlæggende forskelle og forskellige interesser har arbejdsgivere og arbejdstagere en fælles vision om et samfund i vækst og balance.

Som konsortium har 3F, Dansk Industri og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde valgt at samarbejde om de områder, hvor vores interesser er sammenfaldende. Vi ønsker en fredelig, mere demokratisk verden med bæredygtig vækst, en sund privat og offentlig sektor, samt ordentlige, lønsomme job til alle.

Gennem vores samarbejde arbejder vi på at sikre, at arbejdsmarkedsorganisationer i vores indsatslande er demokratiske og repræsentative, samt at de i stigende grad er i stand til at indgå i konstruktiv social dialog for at skabe en retfærdig grøn omstilling med inklusiv og bæredygtig vækst og anstændigt arbejde.

Et stabilt og produktivt arbejdsmarked, både offentligt og privat, med ordentlige job er også fundamentet for at opfylde en række af FN’s Verdensmål.

Arbejdsmarkedskonsortiets arbejde er særligt fokuseret på mål nummer 8 om ordentlige job og bæredygtig vækst.

Arbejdet bidrager dog også til en række andre mål, herunder at udrydde fattigdom (mål 1), bedre uddannelse (mål 4), ligestilling mellem kønnene (mål 5), mindske ulighed (mål 10), ansvarligt forbrug og produktion (mål 12), og klimaindsats (mål 13).

Arbejdsmarkedskonsortiet bidrager til det danske strategiske udviklingssamarbejde og har et tilsagn om finansiel støtte frem til og med 2026 fra Udenrigsministeriet, Danida.

Den danske model

"Den danske model" bruges som betegnelse for, hvordan det danske arbejdsmarked er organiseret. Et kendetegn er de kollektive aftaler, der indgås direkte mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger om løn og arbejdsvilkår.
Modellen bygger på høj grad af organisering, kollektive overenskomster og trepartssamarbejde, hvor staten forhandler med arbejdsmarkedets parter om rammerne for f.eks. arbejdsmiljø og erhvervsuddannelser.
En forudsætning for den danske model er fleksible ansættelsesforhold, god social sikring ved arbejdsløshed, og en aktiv beskæftigelsespolitik.