Det danske arbejdsmarkedskonsortium
Vi er en del af Danmarks udviklingssamarbejde og repræsenterer de største organisationer fra fagbevægelsen og arbejdsgiverne. Sammen ønsker vi en fredelig, mere demokratisk verden med bæredygtig vækst, en sund privat og offentlig sektor, samt ordentlige, lønsomme job til alle og retfærdig omstilling.
Den danske model på arbejde i det globale syd
Danmark har en gammel, velprøvet og succesfuld opskrift på et velfungerende arbejdsmarked, hvor både fagbevægelse og arbejdsgivere bidrager til samfundets velstand og den enkeltes velfærd. Udgangspunktet er, at vi er stærke, ligeværdige parter, som sidder ved samme bord - men på hver sin side.
Vi repræsenterer både fagbevægelsen og arbejdsgiverne
3F, Dansk Industri og DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde gik i 2017 sammen i et konsortium for at udnytte erfaringerne fra den danske model til at støtte forbedring af vilkårene på arbejdsmarkedet i udviklingslandene. Som konsortium har vi valgt at samarbejde om de områder, hvor vores interesser er sammenfaldende.
Verdensmål i arbejde
Et stabilt og produktivt arbejdsmarked, både offentligt og privat, med ordentlige job er også fundamentet for at opfylde en række af FN’s Verdensmål.
Arbejdsmarkedskonsortiets arbejde er særligt fokuseret på verdensmål nummer 8 om ordentlige job og bæredygtig vækst.
Arbejdet bidrager dog også til en række andre mål, herunder at udrydde fattigdom (mål 1), bedre uddannelse (mål 4), ligestilling mellem kønnene (mål 5), mindske ulighed (mål 10), ansvarligt forbrug og produktion (mål 12), og klimaindsats (mål 13).
Arbejdsmarkedskonsortiet bidrager til det danske strategiske udviklingssamarbejde og har et tilsagn om finansiel støtte frem til og med 2026 fra Udenrigsministeriet, Danida.
Fokusområder
Vores overordnede mål er en retfærdig omstilling mod en bæredygtig økonomi med ordentligt arbejde for alle. Vi opnår resultater i det globale syd indenfor 4 områder: Et organiseret arbejdsmarked, arbejdstagerrettigheder og bedre rammevilkår, bedre faglige uddannelser samt grøn omstilling. Vores vigtigste værktøj er kernen i den danske model, nemlig dialog og forhandling (også kaldet social dialog).
Resultater
Et organiseret arbejdsmarked
Vi arbejder for stærkere, uafhængige og inkluderende arbejdsmarkedsorganisationer, der kan repræsentere arbejdstagernes og virksomhedernes interesser på et organiseret arbejdsmarked.
Arbejdstagerrettigheder og bedre rammevilkår
Vi arbejder for at styrke implementering af arbejdstagerrettigheder og bedre rammevilkår for anstændigt arbejde på et rummeligt arbejdsmarked med plads til alle uanset oprindelse, køn, alder, religion, seksualitet, handikap eller sociale forhold.
Bedre faglige uddannelser
Vi arbejder for efterspørgselsdrevne og inkluderende faglige uddannelser med inddragelse af arbejdsmarkedets parter, der giver adgang til bæredygtig beskæftigelse og iværksættermuligheder.
Grøn omstilling
Vi arbejder for, at arbejdsmarkedets parter i stigende grad engagerer sig i grøn og retfærdig omstilling, hvor virksomheder producerer mere bæredygtigt.
Her arbejder vi
Arbejdsmarkedskonsortiet er til stede i 35 lande - sammen eller hver for sig
FAQ
Vi består af Dansk Industri, som er Danmarks største arbejdsgiverorganisation med over 20.000 medlemmer samt DTDA - Fagbevægelsens Udviklingssamarbejde og 3F med 1,3 millioner i fagbevægelsen
Inklusiv og bæredygtig økonomisk vækst, der skaber jobs og anstændigt arbejde for alle. Læs mere her.
Ordnede forhold på arbejdsmarkedet er en forudsætning for bæredygtig vækst og ordentlige job. Læs mere her.
"Den danske model" bruges som betegnelse for, hvordan det danske arbejdsmarked er organiseret. Et kendetegn er de kollektive aftaler, der indgås direkte mellem fagforeninger og arbejdsgiverforeninger om løn og arbejdsvilkår.
Modellen bygger på høj grad af organisering, kollektive overenskomster og trepartssamarbejde, hvor staten forhandler med arbejdsmarkedets parter om rammerne for f.eks. arbejdsmiljø og erhvervsuddannelser, men ikke om løn og arbejdsvilkår.
Ingredienser i den danske model er fleksible ansættelsesforhold, god social sikring ved arbejdsløshed og en aktiv beskæftigelsespolitik.
Social dialog er et centralt begreb når man taler om samarbejdet mellem arbejdsmarkedets parter, som er repræsentanter for arbejdsgivere, lønmodtagere og regeringer. Begrebet dækker over den dialog og de forhandlinger, som parterne har med hinanden om de aftaler, der gælder på arbejdsmarkedet. Løn, arbejdstid og uddannelse er eksempler på emner, der indgår i den sociale dialog. Social dialog kan foregå på organisations, nationalt og internationalt niveau. Og på den enkelte virksomhed, når tillidsrepræsentanter og arbejdsgivere er i stand til, sammen, at løse konkrete problemer på arbejdspladsen. To-partsforhandling er forhandlinger mellem arbejdsgivere og lønmodtagere. Tre-partsforhandling er forhandling mellem lønmodtagere, arbejdsgivere og regering.
Med rammevilkår, mener vi de love og regler, institutioner, og infrastruktur, der understøtter såvel den private sektor og muligheden for at drive virksomhed, som det enkelte menneskes rettigheder til social sikring, uddannelse, sundhed og lige adgang til et velfungerende retssystem.
Eksempler på gode rammevilkår er:
- Overholdelse af menneskerettigheder
- God regeringførelse & et velfungerende retsvæsen
- Velfungerende offentlig sektor
- Velfungerende skattevæsen
- Fravær af korruption
- Institutioner, der sikrer effektiv konfliktløsning – også på arbejdspladser.
- Gunstigt erhvervsklima med fair konkurrence
- Nødvendig infrastruktur
- Veluddannet arbejdsstyrke
- Ordentligt arbejdsmiljø
Retfærdig omstilling handler om at sikre, at hele samfundet – alle lokalsamfund, alle samfundsgrupper og alle arbejdstagere – er med på vejen mod at nå FN’s klimamål. Den internationale arbejdsmarkedsorganisation, ILO, definerer det som “at skabe en grøn økonomi på en måde, som er så retfærdig og inkluderende som muligt for alle berørte, er med til at skabe ordentlige job, og hvor ingen lades tilbage. Arbejdstagere og arbejdsgivere i udviklingslandene er i særlig risiko for, at den grønne omstilling medfører tab af ordentlige arbejdspladser og tilbagegang, eller ligefrem udradering af hele sektorer.
Sådan virker social dialog
